hvad er pfas

Vidste du, at der findes over 4.700 forskellige PFAS-kemikalier? Disse perfluorerede stoffer, også kendt som “evighedskemikalier”, udgør en alvorlig udfordring for både miljø og sundhed. PFAS kan nemlig blive i naturen og vores kroppe i årtier.

PFAS er en gruppe af menneskeskabte kemikalier, der har været brugt siden 1950’erne i mange hverdagsprodukter. De findes i alt fra brandslukningsskum og imprægneret tøj til kosmetik og madindpakning. Desværre er disse miljøgifte forbundet med en række sundhedsrisici.

Forskning viser, at eksponering for PFAS kan føre til alvorlige sundhedsproblemer som leverskader, skjoldbruskkirtelsygdomme og endda kræft. I Danmark har vi set flere tilfælde af PFAS-forurening, der har vakt bekymring. For eksempel fandt man i 2021 kød fra kvæg, hvor PFAS-indholdet overskred grænseværdien med hele 176 gange.

PFAS ophobes i både dyr og mennesker og kan måles i blodet hos befolkningen verden over. Det er en global udfordring, som kræver øjeblikkelig handling. I de følgende afsnit vil vi dykke dybere ned i, hvad PFAS er, hvor de findes, og hvordan du kan beskytte dig mod disse problematiske stoffer.

Introduktion til PFAS-stoffer

PFAS er en forkortelse for perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer. Disse fluorerede forbindelser udgør en gruppe på over flere tusinde kemiske stoffer, der har været i brug siden 1949. PFAS har unikke egenskaber, som gør dem vand- og fedtafvisende, hvilket har gjort dem populære i mange produkter.

Definition af PFAS

PFAS-stoffer er karakteriseret ved deres kemiske struktur, som består af en kæde af carbonatomer, hvor hydrogenatomerne er delvist eller fuldstændigt erstattet af fluoratomer. Denne struktur giver PFAS deres særlige egenskaber og gør dem til persistente kemikalier i miljøet.

Historisk brug af PFAS

PFAS blev oprindeligt udviklet til industriel brug, men fandt hurtigt vej til forbrugerprodukter. De har været anvendt i alt fra tekstiler og emballage til brandslukningsskum og maling. I 2000’erne begyndte man at udfase brugen af visse PFAS-stoffer på grund af bekymringer om deres miljøpåvirkning.

Hvorfor kaldes de “evighedskemikalier”?

PFAS har fået tilnavnet “evighedskemikalier” på grund af deres ekstreme modstandsdygtighed over for nedbrydning. Denne egenskab fører til bioakkumulering i miljøet og levende organismer. Lange PFAS-kæder med mere end 8 carbonatomer er særligt problematiske, da de har en tendens til at ophobes i fødekæden.

I dag arbejder myndigheder og forskere på at forstå og håndtere konsekvenserne af PFAS-forurening. Der er identificeret over 15.000 potentielt forurenede steder i Danmark, og der er forslag om at forbyde omkring 10.000 PFAS-forbindelser i EU. Denne udvikling understreger vigtigheden af at finde alternative løsninger og rensemetoder for at beskytte miljøet og folkesundheden.

PFAS’ kemiske egenskaber og anvendelse

PFAS-stoffer har unikke egenskaber, der gør dem attraktive for mange industrier. De er kendt for at være vand- og fedtafvisende, hvilket gør dem ideelle til overfladebehandling af forskellige produkter. PFAS bruges også som brandhæmmende middel i mange sammenhænge.

Der findes over 4.700 forskellige PFAS-stoffer, som har været brugt industrielt. Disse stoffer kan opdeles i forskellige grupper, herunder polymerer og non-polymerer. PFAS-forbindelser indeholder mindst en perfluoreret methyl gruppe eller en perfluoreret methylen gruppe.

PFAS har været anvendt siden 1950’erne i en række produkter på grund af deres stabilitet og lave nedbrydningsevne. De bruges i alt fra tekstiler og tæpper til madindpakning og brandslukningsskum. Deres evne til at afvise både vand og fedt gør dem særligt velegnede til imprægnering.

På trods af deres nyttige egenskaber er PFAS-stoffer problematiske. De nedbrydes meget langsomt i naturen og kan ophobes i miljøet og levende organismer. Dette har ført til øget fokus på at finde alternativer og regulere brugen af PFAS i forskellige produkter og industrier.

Hvad er PFAS, og hvor findes de?

PFAS er en gruppe syntetiske kemikalier, der findes i mange forbrugerprodukter og i miljøet. Disse stoffer har unikke egenskaber, men udgør også en risiko for sundhed og miljø.

Almindelige produkter med PFAS

PFAS findes i en lang række hverdagsprodukter. Udendørstøj, som regntøj og skiudstyr, indeholder ofte PFAS for at gøre dem vand- og smudsafvisende. Andre forbrugerprodukter med PFAS inkluderer:

• Nonstick-kogegrej
• Maling og voks
• Kosmetik og personlige plejeprodukter
• Fødevareemballage
• Møbler og tekstiler

PFAS i miljøet

Miljøforurening med PFAS er et voksende problem. Danske Regioner vurderer, at omkring 15.000 steder i Danmark kan være forurenet med PFAS. Dette udgør en trussel mod drikkevand og økosystemer. PFAS findes i:

• Jord og grundvand
• Overfladevand
• Luft
• Planter og dyr

PFAS i fødevarer og drikkevand

Fødevarekontaminering med PFAS er en bekymring. Stofferne er fundet i:

• Drikkevand
• Økologiske æg
• Oksekød
• Regnvand

Vandværker tester løbende for PFAS i drikkevand. Ved forurening lukkes boringer eller vandet renses. For at reducere din eksponering, kan du vælge produkter mærket “fri for fluorstoffer” eller “uden PFAS”.

Sundhedsmæssige konsekvenser af PFAS-eksponering

PFAS-eksponering medfører alvorlige helbredsrisici. Forskere har påvist sammenhænge mellem disse stoffer og en række sundhedsproblemer. Leverskader, skjoldbruskkirtelsygdomme og fedme er blandt de konstaterede effekter. Desuden kan PFAS påvirke din fertilitet negativt.

Langsigtede effekter af PFAS-eksponering giver særlig grund til bekymring. Studier indikerer en øget risiko for visse kræftformer ved længerevarende udsættelse. Herudover har man observeret nedsat effekt af vaccinationer og let forhøjet kolesterol hos eksponerede personer.

Bioakkumulering af PFAS i kroppen forværrer problemet. Disse stoffer nedbrydes meget langsomt og ophobes over tid i dine organer. Det betyder, at selv små mængder PFAS kan udgøre en risiko på lang sigt.

• Nedsat fødselsvægt hos nyfødte
• Påvirkning af leverfunktion
• Ændringer i hormonsystemet

For at imødegå disse udfordringer har Danmark afsat 404 millioner kroner til en national handlingsplan mod PFAS-forurening. Heraf går 110 millioner til oprensning af drikkevand og 100 millioner til jordrensning. Disse tiltag skal hjælpe med at reducere din eksponering for PFAS og minimere de sundhedsmæssige konsekvenser.

PFAS’ påvirkning af miljøet

PFAS-stoffer udgør en alvorlig trussel mod vores miljø. Disse kemikalier spreder sig let i naturen og forårsager økosystemforurening. I Danmark importeres årligt over 50 tons PFAS, hvilket bidrager til den stigende miljøbelastning.

Akkumulering i økosystemer

PFAS ophobes i planter, dyr og mennesker. Deres evne til bioakkumulering gør dem særligt farlige. I 2016 identificerede Miljøstyrelsen 13 brancher som potentielle kilder til PFAS-forurening af jord og vand. Dette understreger problemets omfang og kompleksitet.

Langvarige miljømæssige effekter

PFAS’ miljøpersistens er alarmerende. Stofferne kan forblive i økosystemer i årtier eller længere. Dette medfører langvarige skader på biodiversiteten og økosystemernes funktioner. For eksempel er PFAS fundet i organiske æg på grund af brug af fiskemel i foder, hvilket illustrerer stoffernes vidtrækkende påvirkning.

Forskning pågår for at forstå de fulde konsekvenser af PFAS-forurening. Et forslag om EU-forbud mod PFAS behandles i 2026, men selv hvis det godkendes, vil det tage halvandet år før et forbud træder i kraft. Dette understreger vigtigheden af hurtig handling for at begrænse den fortsatte miljøbelastning.

Regulering og lovgivning om PFAS i Danmark og EU

PFAS-regulering er et vigtigt fokusområde inden for kemikalielovgivning i Danmark og EU. EU-regulering af PFAS sker primært gennem REACH og POP-forordningerne, som begrænser markedsføring og brug af visse stoffer.

I Danmark har vi indført grænseværdier for PFAS i drikkevand, jord, grundvand, overfladevand og fødevarer. Disse grænser gælder for 12 specifikke PFAS-forbindelser og er en del af vores indsats for miljøbeskyttelse.

Et omfattende forslag fra Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge anbefaler at begrænse over 10.000 PFAS-stoffer for at reducere miljøpåvirkningen. Forslaget skelner mellem PFAS som enkeltstoffer, der skal forbydes helt, og PFAS som bestanddele i andre produkter, der skal underlægges koncentrationsgrænser.

Den danske regering overvejer et nationalt forbud mod PFAS i produkter som tekstiler, herunder regn- og outdoor-tøj. Dette understreger Danmarks proaktive tilgang til kemikalielovgivning og miljøbeskyttelse.

Metoder til at opdage og måle PFAS-forurening

PFAS-forurening er et voksende problem, som kræver effektiv miljøovervågning. Vandværker udfører regelmæssige vandkvalitetstests for at opdage PFAS i drikkevand. Fra 2023 vil PFOS, en undergruppe af PFAS, blive tilføjet til listen over stoffer, der testes for i vandboringer i Sorø Kommune.

Miljøstyrelsen står for omfattende overvågning af PFAS i grundvand og overfladevand. Dette er særligt vigtigt, da 20 danske kommuner har registreret PFAS-niveauer over grænseværdien for drikkevand i en eller flere af deres vandboringer.

Biomonitorering er en anden metode til at måle PFAS-eksponering. Ved at analysere blodprøver kan forskere bestemme PFAS-niveauer i mennesker. EU’s initiativ HBM4EU arbejder på at forbedre denne form for overvågning for at give et mere præcist billede af borgernes eksponering for PFAS og andre kemikalier.

• Over 6000 undergrupper af PFAS er identificeret
• PFAS-gruppen dækker over 12.000 kemikalier
• Drikkevand er lettere at rense for PFAS end spildevand

Der er stigende interesse for teknologier til at fjerne PFAS fra miljøet. Et nyt testcenter i Slagelse Kommune fokuserer på at udvikle metoder til at fjerne PFAS fra forurenet jord. Dette omfatter eksperimenter med varmedamper og vaskemetoder, som kan bidrage til at reducere PFAS-forurening i fremtiden.

Alternativer til PFAS i forbrugerprodukter

I takt med øget fokus på PFAS-stoffernes skadelige virkninger, udvikler industrien bæredygtige alternativer. Grøn kemi spiller en vigtig rolle i at skabe sikre og miljøvenlige løsninger til forbrugerprodukter.

PFAS-fri imprægnering

Tekstilindustrien arbejder intensivt på at finde PFAS-frie metoder til at gøre tøj vand- og smudsafvisende. Flere mærker som Svanemærket og EU-Blomsten forbyder nu PFAS i deres produkter. OEKO-TEX har introduceret standarder, der begrænser PFAS-indholdet i alt fra træningstøj til dyner.

Innovative løsninger i industrien

Produktinnovation inden for PFAS-frie alternativer sker på tværs af brancher. I byggebranchen undersøges nye materialer til taglægning og maling uden PFAS. Elektronikbranchen forsker i alternativer, der kan levere samme egenskaber som PFAS uden at skade miljøet.

Ved at vælge produkter mærket “PFC-fri,” “PFAS-fri” eller “Fluorfri” kan du som forbruger støtte udviklingen af grønnere alternativer. Denne produktinnovation er afgørende for at reducere PFAS-eksponeringen og beskytte både mennesker og miljø.

PFAS-forurening: Kendte tilfælde i Danmark

Danmark har oplevet flere alvorlige tilfælde af PFAS-forurening, der har skabt bekymring for miljøforurening og drikkevandskontaminering. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2022 viste, at 24% af 278 testede grundvandsboringer indeholdt PFAS, og 4% overskred grænseværdien på 100 ng/L for summen af 12 PFAS-forbindelser.

Et markant eksempel på brandskoleforurening fandt sted i Korsør i 2021. Her blev der målt høje niveauer af PFAS i kød fra kvæg, der havde græsset nær en brandskole. Kødet overskred grænseværdien for PFAS med hele 176 gange, hvilket understreger alvoren af forureningen fra brandslukningsskum.

På Fanø opdagede man i 2022 en fordobling af den tilladte mængde PFAS i det lokale drikkevand. Denne hændelse skabte stor opmærksomhed omkring drikkevandskontaminering. Heldigvis lykkedes det vandværket at rense drikkevandet, så det nu overholder grænseværdien.

Kommuner og regioner arbejder intensivt på at lokalisere og opspore kilder til PFAS-forurening. En landsdækkende undersøgelse af drikkevand i 2021 viste, at 1% af 7000 indvindingsboringer havde målinger over grænseværdien på 2 ng/L. Skagen var særligt hårdt ramt, hvor 29 ud af 31 boringer overskred grænseværdien.

Disse tilfælde understreger vigtigheden af fortsat overvågning og håndtering af PFAS-forurening i Danmark for at beskytte både miljøet og folkesundheden.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende PFAS-eksponering

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger for at håndtere PFAS-eksponering. Disse retningslinjer er baseret på den nyeste forskning og sigter mod at beskytte befolkningens sundhed.

Eksponeringsreduktion er et centralt fokus i Sundhedsstyrelsens sundhedsrådgivning. For gravide og ammende kvinder anbefales det at fortsætte med amning, da fordelene ved modermælk opvejer risiciene ved PFAS-eksponering. Amning har vist sig at have beskyttende effekter for både mor og barn, især i de første 4-6 måneder.

Vedrørende vaccinationsanbefalinger understreger Sundhedsstyrelsen vigtigheden af at følge det almindelige børnevaccinationsprogram, selv ved kendt PFAS-eksponering. Selvom PFAS kan påvirke antistofproduktionen, især hos børn med høje PFAS-niveauer, vurderes fordelene ved vaccination stadig at være større end risiciene.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke specifikke undersøgelser eller behandlinger for PFAS-eksponering. Personer med symptomer bør konsultere deres læge som normalt. Ved påvist høj PFAS-eksponering inden for de seneste 10 år, kan borgere henvises til arbejds- og miljømedicinsk udredning.

Fremtidige udfordringer og forskning inden for PFAS

Miljøforskning og sundhedsstudier inden for PFAS står over for store udfordringer i de kommende år. Forskere arbejder intensivt på at udvikle effektive rensningsmetoder for forurenet jord og vand, mens de også undersøger de langsigtede sundhedseffekter af PFAS-eksponering.

Et stort forskningsprojekt ledet af Tina Kold Jensen har modtaget 2,5 millioner euro fra European Research Council til at undersøge PFAS i miljøet og mennesker. Projektet fokuserer på sammenhængen mellem PFAS-eksponering og forhøjet kolesterol samt leverfunktion hos både voksne og børn.

Studier viser, at PFAS-eksponerede personer har højere kolesterol og specifikke leverenzymer, hvilket potentielt kan føre til hjerte-kar-sygdomme. Forskningen involverer omfattende undersøgelser af både børn og voksne for at evaluere den tidsmæssige forbindelse mellem PFAS-eksponering og helbredsproblemer.

Reguleringsudvikling spiller en afgørende rolle i kampen mod PFAS. Et forslag fra fem EU-lande, herunder Danmark, om et generelt forbud mod de fleste former for anvendelse af PFAS forventes at kunne reducere op til 95% af PFAS-udledningen. Dette forbud kan træde i kraft i 2025 eller 2026.

Fremtidig forskning vil fokusere på at finde alternative testmetoder til forudsigelse af kemikaliers skadelige effekter før markedsintroduktion. Dette er afgørende for at undgå fremtidige miljø- og sundhedsproblemer forårsaget af nye kemikalier.

Hvordan kan du reducere din eksponering for PFAS?

At træffe sunde valg i hverdagen kan hjælpe dig med at mindske din eksponering for PFAS. Forbrugerrådet anbefaler at vælge PFAS-fri produkter, særligt i køkkenet og til personlig pleje. Her er nogle konkrete råd:

• Undgå nonstick-kogegrej og vælg i stedet støbejern eller rustfrit stål
• Køb PFAS-fri udendørstøj og tekstiler
• Filtrer dit drikkevand, hvis du bor i et område med kendt PFAS-forurening
• Vær opmærksom på lokale advarsler om forurenet jord eller vand

Danmark har taget vigtige skridt i kampen mod PFAS. Vi var det første land i verden, der forbød PFAS i mademballage. Nu overvejer vi en fuldstændig udfasning af PFAS fra alle forbrugerprodukter.

Hvis du er bekymret for PFAS i dit drikkevand, kan du overveje at bruge et vandfilter. GROHE Blue RO Filter hævder at fjerne op til 99% af PFAS-stoffer fra vand. Men vær opmærksom på, at filtrering kan være energikrævende og medføre vandspild.

Ved at være opmærksom på dine forbrugsvalg og følge myndighedernes anbefalinger kan du bidrage til at reducere din PFAS-eksponering og træffe sundere valg for dig og miljøet.

PFAS i udendørstøj og andre tekstiler

PFAS har længe været brugt i udendørstøj for at skabe vandafvisende tekstiler. Men med øget fokus på bæredygtig mode, søger industrien nu alternativer. Næsten alle mennesker har i dag fluorstoffer i kroppen, hvilket understreger vigtigheden af at finde miljøvenlige løsninger.

Imprægnering og vandafvisende egenskaber

Vandafvisende tekstiler opnås ofte gennem imprægnering med PFAS. Disse stoffer gør tøjet modstandsdygtigt over for vand og snavs. Men PFAS er svært nedbrydelige og mistænkes for at være hormonforstyrrende. De kan over tid afgives til luft og støv indendørs.

PFAS-fri alternativer i tekstilindustrien

Heldigvis arbejder tekstilindustrien på at udvikle PFAS-fri alternativer. Mange producenter bruger nu betegnelser som “PFC-fri” eller “Uden fluorstoffer” for at markedsføre deres produkter. En ny Gore-tex variant, kaldet Gore-tex ePE, er baseret på polyethylen og indeholder ikke PFAS.

Som forbruger kan du aktivt vælge miljøvenlig imprægnering ved at:

• Se efter mærker som EU-Blomsten og Svanemærket, der garanterer PFAS-fri produkter
• Bruge app’en Tjek Kemien til at scanne stregkoder og få information om produktets indhold
• Spørge efter produkter med fluorfri membran hos forhandleren

Fra april 2024 træder nye krav i kraft under Oeko-tex-mærkningsordningen, der forbyder PFAS i flere produktgrupper. Dette er et skridt mod mere bæredygtig mode og renere vandafvisende tekstiler.

Myndighedernes rolle i håndteringen af PFAS-problematikken

I Danmark spiller flere myndigheder en vigtig rolle i håndteringen af PFAS-problematikken. Miljøregulering og tværsektorielt samarbejde er nøglen til at tackle denne udfordring effektivt. Kommuner og regioner har ansvaret for at lokalisere og opspore PFAS-forureningskilder, mens Miljøstyrelsen overvåger PFAS i grund- og overfladevand.

Sundhedsmyndighederne er også aktivt involveret. Fødevarestyrelsen holder øje med kemiske forureninger i fødevarer, og Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder kommuner i områder med PFAS-forurening. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledning om undersøgelser og behandlinger for borgere udsat for høje mængder PFAS.

I 2023 blev en videnstaskforce om PFAS oprettet med eksperter fra førende universiteter. Deres mål er at identificere og lukke videnshuller om PFAS inden udgangen af 2024. Dette tværsektorielle samarbejde er afgørende for en effektiv håndtering af PFAS-problematikken og sikrer en koordineret indsats mod denne komplekse miljøudfordring.